Velkommen til Viden om Mad


Her kan du finde svar på spørgsmål om vore fødevarer.


Du kan slå op i Leksikon eller stille spørgsmål til andre af Voms læsere.

 

Søg på Vom

Obs. søgeord bliver gemt

 

 

Målsætning

Viden om mad - Vom - er stedet, hvor du kan få den bedste og mest troværdige information om mad. Vi vil sikre, at vores egne kilder altid er i orden og til at stole på.

Når det drejer sig om fødevarer, er der kun sjældent et enkelt endegyldigt svar. Derfor lægger vi også vægt på, at sagerne bliver set fra flere sider, vendt og drejet i en debat mellem eksperter og forbrugere.

Vi vil gerne kunne give dig svar på alle spørgsmål om mad, uanset om det handler om smag, sundhed, sikkerhed eller andet, der vedrører din mad.

 

 

Debatforum

Alle med et seriøst bidrag er velkommen til at deltage i Debatten.

Voms læsere har allerede besvaret 7000 spørgsmål.

Få e-mail tilsendt når der er en ny besked
E-mail 

Eller send et spørgsmål eller en kommentar  

 


 

Tilbage

Selv er jeg lige på grænsen til diabetes 2, og har gennem længere tid forsøgt mig med kunstige sødemidler. Nogle er af den opfattelse, at man skal holde sig langt fra "light-produkter" og kunstige sødemidler da de angiveligt skulle fremkalde sultfornemmelse. Hypotesen er, at de sødemidler "snyder" kroppen - den tror den får kalorier, men efterlyser så mere mad. Ofte har jeg oplevet, at par glas sodavand light i forbindelse med aftensmaden, senere fremkalder en stor sult for mere mad.

Er der nogen velunderbygget dokumentation for, at kunstige sødemidler er mere af det onde frem for det gode?

Peter Gross

Peter Gross 26. november 2007 07:51:38
Der er en videnskabelig undersøgelse der viser, at nogle men ikke alle reagerer med sultfornemmelse på visse kunstige sødemidler.
Jeg kan desværre ikke huske hvor den er publiceret.
Og jeg har kun hørt om den ene undersøgelse.
Måske er der flere, som jeg bare ikke har kendskab til??

Det kan man ikke kalde velunderbygget dokumentation. Men det giver en hint om, at der måske er noget at tage hensyn til.

Hvis du selv oplever, at light sodavand fremkalder sult hos dig, så bør du jo tage konsekvensen.
Jeg kan selv uden problemer bruge kunstige sødemdler, men jeg bruger kun i små mængder f.eks. hvis der kun serveres sodavand.
Min opfattelse er, at det trods alt er mere skadligt at drikke sukkersødet sodavand.

Nina 26. november 2007 11:49:33
Hej Peter Gross
Prøv at søge på aspartam, og læs ihvertfald om dette kunstige sødemiddel, jeg blev meget chokeret, da jeg blev gjort opmærksom på det. Jeg går til zoneterapi i øjeblikket for en iskias, der driller, det var der jeg fik det at vide. Ikke for jeg hverken vil blande mig eller bestemme. Men jeg synes det er rystende læsning
God bedring!
Mvh
Skovly


Skovly 26. november 2007 18:13:20
Et godt råd er at klikke ind på Diabetesforeningens sider : diabetes.dk og diafonen.dk (med de 3 w´er foran)der er mange oplysninger om kunstige sødemidler samt links til andre sider.
Diafonen har en spørgsmål/svar rubrik, hvor man kan læse tidligere sp/sv , men man kan også selv stille spørgsmål og modtage svar pr. e-mail el. tlf.
Det koster ikke noget, selvom man ikke er medlem af foreningen, fin service :)

Lene

Lene 26. november 2007 21:38:09
Kære Skovly

Hvis man ukritisk læser hvad der findes på internettet om aspartam vil man komme til at læse en del som der ikke videnskabelig dokumentation for.
Myndighederne har gennemgået de undersøgelser, som er af god kvalitet, og aspartam er stadig tilladt at bruge.
Vel at mærke ikke i ubegrænsede mængder.

Nina 27. november 2007 14:10:16
Hej Nina
Det ved jeg godt, men vores fødevarestyrelse godkender altså nogle ting, bare fordi amerikanerne og EU gør, se selv hvordan det er gået i USA, med deres generelle vægt.
Der er 10% træsprit i aspartam, hvem tror du har godt af det? Der er aspartam i børnepencilin, bare fordi, det er mange gange billigere end alm. sukker - nej beklager - jeg synes ikke om det

Mvh
Conny

Skovly 27. november 2007 16:07:13

Skulle aspartam virkeligt være billere og lettere at have at gøre med end sukker?

Og er der virkeligt 10% træsprit i aspartam?

Hvor stammer disse oplysninger fra?

Der er rigtigt mange veluddannede og meget vidende mennesker, der er utrygge ved aspartam; jeg lytter til alle, men er endnu ikke stødt på gedigen videnskabelig dokumentation for dette stofs særlige farlighed.

Det kan sagtens være, at det er både giftigt og farligt, det véd jeg fortsat bare ikke en snus om.

Det synes derimod at være bevist at xylitol (som bruges meget i sukkerfrit tyggegummi og tandpasta) selv i små mængder er ekstremt livsfarligt for alle forsøgsdyrene (mus, rotter, hunde og katte).

Mvh
Inger-Lise



Inger-Lise 27. november 2007 17:37:28
Sød smag

I takt med, at sukker er blevet udskældt som årsag til mange sygdomme, er der kommet en efterspørgsel efter stoffer, som kan erstatte sukkeret. Sådan at man kan nedsætte sit sukkerforbrug uden at give afkald på søde sager. Der er derfor nu flere sødestoffer på markedet, som kan opfylde denne efterspørgsel. Sødestofferne deles op i de stærkt sødende og de svagt sødende.

Stærkt sødende stoffer

Til denne gruppe hører E 954 saccharin og E 952 cyclamat, som er de stoffer, man hidtil har tænkt på, når man talte om kunstige sødestoffer. Hertil er i firserne kommet stoffer som E 951 aspartam, E 950 acesulfamkalium og E 957 thaumatin. Et nyt stof indenfor denne gruppe er E 959
neohesperidin- dihydrochalcon. Andre er på vej (se senere). Et fællestræk for disse stoffer er, at de enten ikke giver nogen kalorier, eller at de bruges i så små mængder, at de ikke tilfører kalorier af betydning.

Svagt sødende stoffer

Sukker har ikke bare en sødende effekt. Det giver også levnedsmidlet en særlig konsistens, som det ikke er muligt at erstatte med de stærkt sødende stoffer. Hvis man f.eks. erstattede sukker i slik med saccharin, ville der ikke være meget tilbage. Man har derfor behov for noget, som kan erstatte sukkerets »krop«. Her kommer de svagt sødende stoffer ind. Et fællestræk for disse er, at de kun søder omtrent som sukker og derfor skal bruges i næsten samme mængde, som man ellers ville have brugt sukker. Da stofferne tillige kan virke afførende i større mængder, kan det være et sundhedsmæssigt problem. I stedet for at begrænse anvendelsen til sådanne produkter og i sådanne mængder at dette problem ikke ville opstå har man valgt at »løse« problemet med en advarselsmærkning. Således skal produkter med mere end 10 % af disse stoffer mærkes med at de kan virke afførende.

De svagt sødende stoffer er E 420 sorbitol, E 421 mannitol, E 953 isomalt, E 965 maltitol, E 966 lactitol (NY) og E 967 xylitol. De kaldes samlet ofte for sukkeralkoholer.


Sundhedsmæssige forhold

Siden fremkomsten af saccharin i forrige århundrede har der været blæst om sødestoffer. Saccharin er stadig i søgelyset, og de senere sødestoffer har også voldt problemer (se E 952 cyclamat og E 951 aspartam).
For diabetikere kan sødestoffer være en fordel, da de kan få søde produkter uden sukker. Der er dog rejst tvivl om det nu også er den store fordel, i hvert tilfælde hvad angår de svagt sødende stoffer (se sorbitol E 420).
Den enkelte diabetiker bør ikke kritikløst tro, at hvad der falbydes som »sukkerfri« roligt kan spises. Heller ikke »diabetikervarer« er nødvendigvis særlig gode. I Danmark bruger man slet ikke udtrykket, og det er forbudt at skrive det på emballagen. Man vil alligevel ofte på hylderne kunne finde sådanne produkter.

Hvis frygten for kalorier er årsagen til, at man vælger de sukkerfri produkter, er man heller ikke på den sikre side, hvis sødestoffet hører til de svagt sødende.
Hvis de hører til de stærkt sødende, skal man se på, hvad der ellers har erstattet sukkeret. Hvis det er andre ting med kalorier, er man lige vidt. I øvrigt er der noget, der tyder på, at sødestoffer kan stimulere appetitten. I hvert tilfælde bruges saccharin i grisefoder for at få dem til at spise mere og tage hurtigere på i vægt.

Tænder

Kunstige sødestoffer er tandvenlige, dvs. de giver ikke huller i tænderne på samme måde som sukker.

Hvad er nyt

Nye sødestoffer er E 959 neohesperidindihydrochalcone og E 966 lactitol. Med visse undtagelser må sødestofferne nu anvendes i flere levnedsmidler og i større mængde end hidtil. Det gælder især de svagt sødende stoffer, hvor grænsen hidtil var 100 g/kg. Nu må man bruge så meget man vil blot man giver en advarsel mod afførende effekt.

Stoffer på vej

Alitam er et syntetisk stof med en sødeevne på ca. 2000 gange sukkers. Det er ikke godkendt nogen steder endnu, men det er formentlig et spørgsmål om tid, eftersom FAO/WHO's ekspertkomité i 1996 har sagt god for stoffet og tildelt det en ADI på 1 mg/kg legemsvægt.
Trichlorogalactosucrose er fremstillet ud fra sukker, hvor man har anbragt tre chloratomer, hvilket gør det ca. 600 gange sødere end sukker. Stoffet er nok det tilsætningsstof, der har været grundigst undersøgt.

På baggrund af det har FAO/WHO's ekspertkomité tildelt stoffet en ADI på 15 mg/kg legemsvægt. EU's ekspertkomité er dog mere tøvende, da de vil være mere end almindeligt sikre på, at der ikke er problemer. Det skyldes, at man med andre chlorerede forbindelser tidligere har fået ubehagelige overraskelser, og sådanne vil man altså gardere sig imod. Da det kemiske navn ikke lyder »rart«, foretrækker firmaet selv at kalde det sucralose. Stoffet er godkendt i Canada og Australien. De amerikanske sundhedsmyndigheder (FDA) havde reelt godkendt det, men godkendelsen blev udsat efter politisk pres på grund af den europæiske skepsis.

Steviosid udvindes af den brasilianske plante stevia. Det gør stoffet eftertragtet af mange, at det er »naturligt«, og dermed nemmere kan sælges til visse kredse. Men da planten ikke er en del af normal kost, betragtes det i Europa helt på linie med syntetiske stoffer og skal derfor testes som dem. Det har det skortet lidt på, og stoffet er derfor ikke godkendt i Europa eller USA. Det er dog godkendt i Japan.

Kilde: Enummerbogen Orla Zinck og Torben Hallas-Møller


Fra Enummerbogen om sødestoffer 27. november 2007 20:20:11
E 951 Aspartam

Beskrivelse

Fremstilles syntetisk af to naturligt forekommende aminosyrer (asparaginsyre og phenylalanin).

Funktion

Sødestof, der søder ca. 200 gange mere end sukker. Da der skal bruges meget lidt for at give samme sødeevne som til sukker, betyder det, at stoffet i praksis ikke giver kalorier. Aspartam nedbrydes ved opvarmning og kan derfor ikke anvendes til mad, som skal bages eller koges. Det er især værd at huske, hvis man selv laver mad med sødestoffer.

Sundhedsmæssige forhold

Når aspartam indtages, vil det i tarmen spaltes til methylalkohol (træsprit) og de to aminosyrer asparaginsyre og phenylalanin. Disse vil derefter indgå i det almindelige stofskifte.
Mennesker, som lider af den medfødte sygdom phenylketonuri (PKU, Føllings syge) kan ikke nedbryde phenylalanin og skal derfor undgå produkter sødet med aspartam, ligesom de skal undgå de levnedsmidler, hvor phenylalanin indgår som en normal bestanddel.
ADI for aspartam er af ekspertkomitéerne fastsat til 40 mg/kg legemsvægt og inden for denne ADI-værdi skulle man kunne søde alt. Der har dog siden stoffet blev godkendt været vedholdende rapporter om uheldige bivirkninger som hovedpine, svimmelhed, synsforstyrrelser, kvalme og adfærdsforstyrrelser, og der er fra nogle kredse sat spørgsmålstegn ved værdien af de undersøgelser, der er foretaget, idet han har kunne påvise uregelmæssigheder i den måde forsøgene er blevet udført på.

Rapporterne om bivirkninger stammer fra USA, hvor en privat forening samler alle klager og præsenterer dem for sundhedsmyndighederne. Disse gennemgår alle tilfælde, men har indtil nu ikke kunnet bekræfte, at aspartam skulle være den direkte årsag til de rapporterede symptomer.
Et af anklagepunkterne har været, at der blev fraspaltet methylalkohol (træsprit). Dette stof er i større mængder giftigt, og der er mange eksempler på blindhed og dødsfald i tilfælde, hvor man har drukket træsprit i stedet for almindelig alkohol. Der er dog ikke noget, der tyder på, at de små mængder, man kan få fra aspartam, skulle være noget problem, da stoffet forekommer naturligt i flere levnedsmidler, som f.eks. frugtjuice, i større mængde end man kan få fra aspartam.

Det er ikke muligt for os at afgøre, om de anmeldte tilfælde skyldes aspartam eller ej, men det er sikkert, at stoffet i USA anvendes og bruges meget mere end her i landet endnu. Desuden markedsføres det som om man kunne undgå alle problemer med overspisning, når blot man erstatter sukker med aspartam, hvilket kunne forlede nogle til totalt skævt forbrug. Sandheden er, at ved at erstatte sukker med sødestoffer kan man måske undgå nogle kalorier og skåne tænderne, men det skaber i sig selv ikke lødigere levnedsmidler. Hvis man blot holder sig til almindelige gode spisevaner, er der næppe nogen problemer med at spise aspartamsødede produkter.

Som nævnt under 'funktion' er aspartam ustabilt i varme. Det nedbrydes da til et stof, der kaldes diketopiperazin (DKP), og man har derfor også undersøgt dette stof sundhedsmæssigt, og det har fået en ADI på 7,5 mg/kg legemsvægt.

Må bruges i

I læskedrikke må bruges 600 mg/liter. Må herudover bruges i en lang række produkter, bl. a. desserter, herunder frugtyoghurt, is, slik, kager bestemt til særlig ernæring, frugt og grøntsagsprodukter, syltetøj og marmelade, sennep og saucer. De tilladte mængder varierer fra 350 mg/kg til 2000 mg/kg. Der skal 4 liter læskedrik med 600 mg/liter eller ca. 1 kg slik med 2000 mg/kg til at nå ADI.
Af hensyn til mennesker med Føllings syge skal produkter med aspartam fra 1. juli 1997 være mærket med advarslen »indeholder en phenylalaninkilde«.

Enummerbogen Orla Zinck og Torben Hallas-Møller


Fra Enummerbogen om Aspartam 27. november 2007 20:21:51
Læs afsnitteet om Sundhedsmæssige forhold i forrige indslag. Orla Zinck er en stor kapacitet på dette område.

Aspartam 27. november 2007 20:23:52
Kære Conny/Skovly

Det er simpelthen forkert at tro, at Fødevarestyrelsen godkender ting, fordi USA og EU gør. Fødevarestyrelsen deltager aktivt i arbejdet med at vurdere og godkende stoffer i EU. Danamrk er medlem af EU på lige fod med de andre medlemmer.
Når der kommer nye væsentlige undersøgelser gennemgåes de, og der kan ske ændringer i hvilke stoffer som er tilladt og i hvilke mængder.

Udviklingen af fedme i USA har næppe aspartam som årsag.
Der sælges jo enorme mængder af sukkersødet sodavand i USA.
Portionsstørrelser på fedende fastfood er store i USA.
Alt for mange amerikanere bevæger sig alt for lidt.

Jeg synes, at du er i din gode ret til ikke at ville spise aspartam. Og det er heldigvis muligt for dig at undgå.
Men det er ikke det samme som, at der findes velunderbygget dokumentation for, at det er farligt. Og det er jo det, som efterlyses i det første indlæg.



Nina 27. november 2007 21:36:54
Hej Nina
Det jeg mener med de fede amerikanere, er at jeg også fik at vide, da jeg talte med min zoneterapeut og senere læste, at det der er i aspartam, kapsler det fedt ind vi spiser, så vi ikke kan omdanne det til energi, og derfor bliver de unge mennesker, der drikker alle de light sodavand for tykke.
Jeg er ikke ukritisk læser af internettet, men når jeg læser "Tænk" og finder ud af, at de blodtrykssænkende piller, min veninde får er tilsat 2 allergifremmende farvestoffer (hun er allergiker) bare fordi de skal være skriggrønne, så bliver jeg i tvivl om vores sundshedsstyrelse eller hvem det nu er der bestemmer sådanne sager.
Mvh
Skovly


Skovly 28. november 2007 05:18:13
Kære Skovly

Blodtrykssænkende piller er medicin. Det reguleres af andre myndigheder og efter en anden lovgivning end madvarer.
Jeg finder det også underligt at der er grønt farvestof i medicin, men jeg kender ikke grunden til det, så jeg kan og vil ikke udtale om om det emne. Men jeg kan da godt forstå din skepsis.

Måske er du ikke en ukritisk læser af internettet, men de kilder du har til dine oplysninger er ganske enkelt ikke korrekte.

Der er ikke træsprit i aspartam. En eller anden har kopieret noget ind ovenfor, hvor du kan læse om det med træspritten.
Og det er ikke svært at læse pålidelige oplysninger om hvordan aspartam er opbygget og hvordan det omsættes i organismen. Det kan læses i E-nummerbogen. Og der står også en del på Fødevarestyrelsens hjemmeside.

Umiddelbart er det faktisk ikke fysiologisk muligt for aspartam at indkapsle fedt i fedtvæv. Aspartam bliver nemlig fordøjet og de små molekyler der kommer ud i blodet har simpelthen ikke sådanne egenskaber.

Jeg har aldrig set pålidelige kilder, der viser en sammenhæng mellem overvægt hos unge mennesker og indtag af aspartam. Derimod ser der ud til at være en risiko for overvægt, hvis man drikker meget sukkersødet sodavand, spiser meget slik og fastfood samt motionerer for lidt.


Nina 29. november 2007 13:00:37
Hej Nina

Hvor er jeg glad for, dine indlæg, jeg er i det hele taget glad for, at dette bliver taget op, for vel er der træsprit i aspartam, og mine oplysninger og meninger kan vel være lige så gode som dine, jeg har dem ikke alle fra internettet, men jeg gider ikke skrive alle de artikler af og skrive dem her, som jeg har. Men jeg synes vi skal slutte her og lade andre selv vurdere og så komme i julestemning og ellers passe på og være opmærksom på hvad vi putter indenbords, både af de dejlige juleretter og af alle E-numrene.

Venlig hilsen
Skovly

Skovly 30. november 2007 05:39:49
Hvad enten det drejer sig om rigtigt sukker eller kunstige sødemidler, så vil det nok være det sundeste at bekæmpe trangen til det søde. F.eks. at drikke koldt postevand med en skvat citronsaft eller en limeskive i. Og så ellers kun nippe til kager, is og slik sjældent.

December er en svær tid, med brunede kartofler, rødkål, marcipan, brunkager og gløgg, altsammen noget hvor der ikke er sparet på det søde, suk!

Peter Gross 30. november 2007 06:26:32
Kære Skovly

Jeps, vi slutter her. God jul til dig.

Jeg vil dog godt have lov at svare på det med træspritten.

Jeg tror, at vi lægger noget forskelligt i "indeholder træsprit".
Når aspartam fordøjes i tarmen fraspaltes der træsprit.
Det er ikke således, at der ligefrem er tilsat træsprit til aspartam.
Så måske er vi slet ikke uenige.

På fødevarstyrelsen hjemmeside kan man læse dette:
Den mængde af methanol, der opstår ved aspartams hydrolyse i tarmen, er så lille, at den er helt uden sundhedsmæssig betydning, både for børn og for voksne.
Fx indeholder friske frugter og grøntsager methanol. Små mængder methanol findes også i frugtjuice, øl og vin.
En liter aspartamsødet sodavand må indeholde højst 600 mg af sødestoffet. Dette svarer til dannelsen af 60 mg methanol pr. liter. Dette er betydeligt mindre end et gennemsnitligt indhold af methanol i frugtjuice, nemlig ca. 140 mg pr. liter.



Nina 2. december 2007 19:03:54

Tilbage

Navn:
Indlæg:

 

Annoncer